BUDSKABSKOMPAGNIET bliver til THORUP MEDIA
Navneskifte

BUDSKABSKOMPAGNIET bliver til THORUP MEDIA.

Marts 2019 blev måneden, hvor jeg skiftede navn på mit firma efter 13 år som BUDSKABSKOMPAGNIET. Inden da hed firmaet Ear 2 Ear og inden da igen Lydfabrikken. 

I 25 år har jeg levet af at producere musik, lyd og video. De 15 første år primært lyd og musik til TV. De sidste 10 år har jeg primært leveret videofilm til virksomheder.

Jeg har over en længere periode overvejet min virksomhedsprofil og hvordan jeg bedst kan formidle min historie og erfaring. Mit hovedfokus i denne proces har været at personliggøre virksomheden yderligere, så kommunikationen er klar omkring, hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde.

Jeg har i den forbindelse skiftet navn på firmaet til THORUP MEDIA for at skabe en tættere forbindelse til min egen profil ved at inddrage mit efternavn. MEDIA er valgt for at skabe en ramme, der kan bære fremtidige forandringer i mine services.

Sammen med Nanna L. Carlsen som praktikant i starten af 2019, har jeg “rystet posen” og skabt en ny og frisk fortælling om, hvem jeg er, og de ydelser jeg kan tilbyde. Ydelser som kan hjælpe mine kunder med at nå deres mål omkring digital video strategi.

Det har været en spændende og lærerig proces, der har givet mig mulighed for at overveje min og virksomhedens profil, mit hovedfokus samt udviklingen af firmaet ind i den digitale tidsalder, hvor data er vigtig for at kunne tage de rigtige beslutninger.

I forlængelse af det strategiske arbejde har jeg produceret en ny hjemmeside, der skal kommunikere, hvem Thorup Media er som virksomhed. Hjemmesiden lanceres netop nu, og du kan finde den på www.thorupmedia.dk

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email